For Riwal Platform Cycling Team er 2017 sæsonen den hidtil bedste sæson. Den tidligere World Tour-rytter Chris Anker Sørensen skriver en to-årig kontrakt med holdet, og sammen med unge profiler som Andreas Kron og Nicolai Brøchner er det et slagkraftigt mandskab. Nicolai Brøchner sikrer endnu en sejr i Scandinavian Race samt i Ronde van Overijssel og GP Himmerland Rundt, før han vinder bakketrøjen i PostNord Danmark Rundt. En anden tidligere World Tour-rytter Troels Vinther kører også en flot sæson med flere topplaceringer i Europa, hvor Jonas Gregaard tager sejren på 4. etape og den samlede sejr i det franske etapeløb Kreiz Breizh Elites – holdets første UCI-etapeløbssejr. CeramicSpeed er allerede en del af holdet, men ved udgangen af sæsonen træder de op som navnesponsor, og holdet får nyt navn til 2018.