Riwal Cycling Team viste sig som et af de stærkeste hold i Kreiz Breizh Elites, hvor Martijn Budding sluttede flot af med en 2. plads.
Riwal Cycling Team lavede igen et topresultat, da Martijn Budding blev 2'er på 2. etape af Kreiz Breizh Elites.
Et udbrud på seks mand kom afsted tidligt på etapen, og de opbyggede et hul på over 3 minutter. Det hul blev dog hurtigt mindre, da Riwal Cycling Team satte sig frem midt på den 200 km lange etape og tog ansvar.
Udbruddet faldt fra hinanden, og til sidste var der kun en enkelt rytter tilbage, og da løbet kom ind på de afsluttende omgange, var det derfor status quo efter en hård jagt. Her var blandt andet Lucas Eriksson i offensiven, men de mindre grupper der kom afsted blev hentet igen - det var særligt Elmar Reinders forrest i feltet, der svingede taktstokken.
På de sidste fire kilometer lykkedes det dog Jean-Louis le Ny at få et lille hul, som han holdt til målstregen, mens at feltet kom i mål 9 sekunder senere.
Her var Riwal Cycling Team's Martijn Budding hurtigste mand, da han blev nummer 2, og derved også fik nogle bonussekunder.
Sportsdirektør Sebastian Andersen var tilfredse med resultatet på 2. etape, selvom en sejr var målet.
"Mathias og Lisson lavede et virkeligt godt føringsarbejde i dag, så det var lidt ærgerligt at Le Ny får lov at stikke af helt til sidst. Det var flot kørt af Martijn, men det havde da været sjovere at tage sejren fremfor 2. pladsen. Han har hjulpet meget i foråret, så det er fedt, at når han får muligheden, så tager han den," siger Sebastian Andersen efter en dag, hvor moralen er høj for de kommende etaper.
"Vi er stadig med i front, og det er et løb, vi kan vinde. I morgen bliver langt hårdere end i dag, og der skal vi også gøre en god figur."
Søndag venter 3. etaper, hvor der skal køres 187 kilometer.