Elmar Reinders spurter sig til en 4. plads i tæt spurt

Med et udbrud fra de første kilometer, var det forrest fremme i feltet at man kunne finde Riwal Cycling Team på dagens 4. etape af Tour de Bretagne. I en meget tæt spurt, kæmpede Elmar Reinders sig ind som nummer 4.

Med et udbrud fra de første kilometer, var det forrest fremme i feltet at man kunne finde Riwal Cycling Team på dagens 4. etape af Tour de Bretagne. I en meget tæt spurt, kæmpede Elmar Reinders sig ind som nummer 4.

Allerede da startskuddet gik, så man de første ryttere forsøge at angribe. Det lykkedes en gruppe på 5 ryttere at slippe væk fra feltet, dog uden Riwal Cycling Team.

Selvom Riwal Cycling Team ikke var med i udbruddet, var det under kontrollerede forhold, at de sad i feltet. I særdeleshed Loïc Bettendorff og Elmar Reinders sad klar allerforrest, så de kunne være sikre på at være med dér, hvor det gjaldt.

Med 34 kilometer til mål opsnappede Elmar Reinders hurtigt et angreb, og var den første til at hoppe med på det. Der blev samlet en lille gruppe på 7 mand, hvor Elmar Reinders sad med. Det tillod feltet dog ikke. Hurtigt blev 7-mands holdet hentet hjem igen og hele flokken fortsatte samlet jagten på udbruddet.

Ved de sidste 15 kilometer var udbruddet også hentet hjem. 5-mands gruppen var blevet til 2 mand.

Det var Casper van Uden fra Development Team DSM der blev etapens vinder og Paul Penhoët fra Equipe continentale Groupama-FDJ kom ind som nummer to. Herefter lå det ekstremt tæt mellem Elmar Reinders og Antonio Angulo fra Euskaltel-Euskadi. Det var et spørgsmål om millimeter. Men Antonio Angulo var den, med hjulet først fremme over mållinjen, og det blev til en flot 4. plads til Elmar Reinders.

Christoffer Lisson ligger fortsat i top-10, som nummer 8. i klassementet.

Fredag venter der rytterne 193.2 km fra Ploërmel til Scaër.