Emil Mielke Vinjebo kæmpede i udbruddet i Famenne Ardenne Classic

Det var en særdeles hårdt og vådt Famenne Ardenne Classic, hvor Emil Mielke Vinjebo gjorde en flot figur ved at ramme dagens udbrud.

Det var en særdeles hårdt og vådt Famenne Ardenne Classic, hvor Emil Mielke Vinjebo gjorde en flot figur ved at ramme dagens udbrud.

Riwal Cycling Team gjorde flot opmærksom på sig selv i årets sidste UCI-løb Famenne Ardenne Classic, hvor Emil Mielke Vinjebo viste at benene var gode, da han ramte dagens store udbrud og var den sidste, der blev hentet af et stærkt felt.

I silende regnvejr kæmpede den danske Riwal Cycling Team-rytter sig afsted sammen med en håndfuld ryttere, og de fik åbnet et hul til feltet. World Tour-mandskaberne var dog ikke interesserede i, at udbruddet fik et særligt stort hul, og forspringet blev holdt i et jerngreb.

Så mens at vejret og ruten sled udbruddet ned rytter for rytter, så faldt forspringet til feltet også langsomt. Emil Mielke Vinjebo kæmpede dog videre, og som den sidste rytter foran hentede feltet ham med knap 20 kilometer til mål.

Herefter kom der angreb efter angreb i finalen fra ryttere, der ikke ønskede en spurt, og her var Riwal Cycling Team's unge Morten Nørtoft flot med. Den talentfulde dansker sad med helt i front og forsøgte sin chance.

Ingen fik dog lov til at komme væk, og der blev derfor en spurt i en decimeret gruppe. Morten Nørtoft kæmpede, men måtte se sig slået af World Tour-mandskaberne, mens han blev nummer 21 i spurten.

Sportsdirektør Sebastian Andersen var også godt tilfreds med holdets præstation, selvom optakten havde været træls.

"Vi måtte lave nogle sidsteminutsændringer, hvilket gjorde, at vi var lidt amputerede, men drengene gjorde alt hvad de kunne, og vi ville ramme udbruddet, og det gjorde vi også. Det var et fedt løb," siger han.

"Det var en kraftpræstation fra Emil i dag i udbruddet og også af Morten i finalen. Vi havde snakket om, at han skulle køre sin mulighed. Jeg troede faktisk, at det var et hårdere løb, men stigningerne var ikke så svære, så det var naturligt, at det endte i en spurt. I finalen var Morten en af de stærkeste, og hvis der havde været mål på toppen, så kunne han være kørt i top 10," siger Sebastian Andersen.

Famenne Ardenne Classic var Riwal Cycling Team's sidste UCI-løb i 2022.