Med den første del af sæsonen bag sig kan Riwal Cycling Team gøre status, og direktør Mogens Tveskov glæder sig over, at på landevejen kører Hele Danmarks Cykelhold kører ligesom et PRO-Team, og at det også viser sig på ranglisterne, hvor Riwal Cycling Team kører en af de bedste sæsoner for et dansk kontinentalhold nogensinde.
Med den første del af sæsonen bag sig kan Riwal Cycling Team gøre status, og direktør Mogens Tveskov glæder sig over, at på landevejen kører Hele Danmarks Cykelhold kører ligesom et PRO-Team, og at det også viser sig på ranglisterne, hvor Riwal Cycling Team kører en af de bedste sæsoner for et dansk kontinentalhold nogensinde.
6 UCI-sejre, yderligere 6 podieplaceringer, en nuværende 20. plads på Europa Tour’en og masser af toppræstationer mod nogle af verdens bedste cykelryttere.
Riwal Cycling Team har indtil videre i 2022 leveret en af de bedste sæsoner nogensinde for et dansk kontinentalhold, og direktør på Riwal Cycling Team, Mogens Tveskov, er stolt over, at man på ranglisten kan se, at holdet præsterer på et meget højt niveau.
”Hvad rytterne har leveret på landevejen i år, er simpelthen fremragende. Vi har fra starten af sæsonen set os selv, som et halvt PRO-Team, da vi har halvt så mange ryttere, biler og ansatte, men vi har niveau og et mind-set som et PRO-Team. Og med de flotte resultater vi har hentet, så synes jeg, at det er tydeligt, at vi viser, at Riwal Cycling Team kører som et PRO-Team.” siger Mogens Tveskov.
Senest udfordrede Riwal Cycling Team World- og PRO-teams i et af Nordeuropas største cykelløb Tour of Norway, og med ryttere som Remco Evenepoel, Mads Pedersen og Tao Geohegan Hart som modstandere er det svære cykelløb at vinde i. Mogens Tveskov er dog sikker på, at rytterne nok skal finde flere sejre i år og imponere i de store løb.
”Vi er slet ikke færdige. Vi skal ud og sidde i finalerne og vinde flere cykelløb, og selvom niveauet er højt, så skal vi præge store løb som PostNord Danmark Rundt, ZLM Tour og Luxembourg Rundt, som vi også skal køre i år. Vi kunne sikkert vinde flere UCI-løb, hvis vi kørte flere løb i Østeuropa, men det er vigtigere at vise vores niveau mod større hold i nogle af Europas store løb,” siger Mogens Tveskov.
I 2022 har særligt Elmar Reinders, Lucas Eriksson og Mathias Bregnhøj vist højt niveau, men sportsdirektør Sebastian Andersen forklarer, at deres præstationer er et resultat af, at deres holdkammerater på Riwal Cycling Team støtter dem fuldt ud.
”Rytterne har gjort hinanden bedre. I en flad finale har vores lettere ryttere holdt vores sprintere ude af vinden, og i de kuperede løb har sprinterne omvendt beskyttet klatrerne, og når vi har haft en førertrøje, har alle trådt til og virkelig ofret sig selv. Måden, vi har kørt cykelløb på, har virkelig været fantastisk,” siger sportsdirektør Sebastian Andersen.
Riwal Cycling Team næste store løb er i starten af juni, hvor nogle af de bedste hold i verden venter i det hollandske løb ZLM Tour, der ofte betegnes som sprinternes optakt til Tour de France.
Se alle Riwal Cycling Team’s sejre og resultater i 2022 her: