Riwal Cycling Team får god start på Kreiz Breizh Elites

Det blev til en 4. plads til Riwal Cycling Team på 1. etape af Kreiz Breizh Elites, der var en holdtidskørsel.

Det blev til en 4. plads til Riwal Cycling Team på 1. etape af Kreiz Breizh Elites, der var en holdtidskørsel.

Riwal Cycling Team kom godt fra start i det franske etapeløb Kreiz Breizh Elites. På den cirka 12 kilometer lange holdtidskørsel kørte holdet rigtigt stærkt og arbejdede godt sammen, hvilket resulterede i en 4. plads.

Op til vinderne fra ColoQuick var der 17 sekunder, mens der blot var 2 sekunder op til 2. pladsen. Alle seks ryttere fra Riwal Cycling Team kom til mål sammen, og derfor ligger de alle godt til i klassementet før nogle svære etaper over weekenden og på mandag, hvor der venter flere mindre stigninger i Bretagne.