Riwal Cycling Team skaber forretninger

Denne artikel er en del af 2022 Magasinet for Riwal Cycling Team - læs det her:

Som en del af Riwal Cycling Team åbnes der nye døre gennem forretningsnetværket, og holdets synlighed og energi skaber både værdi og engagement hos virksomheder og enkeltpersoner.

Denne artikel er en del af 2022 Magasinet for Riwal Cycling Team - læs det her:

Som en del af Riwal Cycling Team åbnes der nye døre gennem forretningsnetværket, og holdets synlighed og energi skaber både værdi og engagement hos virksomheder og enkeltpersoner.

Hvor mange hovedsponsorer af fodboldklubber og håndboldklubber kan du nævne?

Hvor mange hovedsponsorer cykelhold kan du så nævne?

Hvis du bare følger lidt med i cykelsport, vil du nok kunne nævne markant flere cykelhold - og derved sponsorer. Og deri ligger en stor del af cykelsportens styrke. Som navnesponsor får man blæst sit navn ud gang på gang på tv-skærme, i nyhedsartikler og på højtalerne til cykelløb i Danmark og i resten af Europa, og den eksponering kan Riwal Danmark mærke i deres hverdag.

”Vi oplever at både kunder og leverandører kender vores brand. De kunder, som bruger lifte, kender os selvfølgelig, men også leverandører udenfor vores branche kender os ofte på forhånd. Jeg har oplevet, at de siger: ’Riwal, det siger mig et eller andet’. Og hvorfra kender vi godt svaret,” siger Eric Will, Marketing & Communication Specialist hos Riwal Danmark.

Riwal driver virksomhed i 16 lande, og selvom cykelholdet Riwal Cycling Team er dansk, så formår holdet at markere sig i flere af disse lande igennem en sæson, da de internationale løb og ryttere også skaber international opmærksomhed.

”Der er en kæmpe interesse for cykling i disse lande, så når holdet kører i blandt andet Danmark, Belgien, Holland og Norge, så er der en rigtig stor eksponeringsgrad, som vi kan måle på mediesiden gennem sociale medier, tv, interviews og virale kanaler. Det giver os bare rigtigt meget brand awareness,” siger Eric Will, der forklarer, at med hele Danmark som hjemmebane og resten af Europa som arena, så skaber det andre muligheder end andre sportssponsorater gør.

”Cykelholdet er særligt interessant, fordi det rejser fra sted til sted - både i Danmark og uden for landets grænser. Der giver det en spændende indgang til andre markeder, kunder og store internationale entreprenører, som vi kan invitere ud til løbene, og det giver en rigtigt tæt relation - det giver os en megastor værdi,” siger han.

Cykling åbner døre

Som partner og som ejer har det også skabt både værdi og forretning for Carsten Steffensen at være en del af Riwal Cycling Team. Hans engagement i Riwal Cycling Team har været en direkte årsag til, at han har fået nye kunder hos sin virksomhed DKT Auto og skabt nye relationer.

”Vi kan med rank ryg sige, at vi decideret har udvidet vores kundegruppe og vores geografiske dækning på basis af cykelnetværket. Så for os har vores engagement i Riwal Cycling Team både givet kunder, udvikling og vækst,” siger Carsten Steffensen, direktør ved DKT Auto, der også forklarer, at cykelnetværket kan give et stærkere bånd end andre sponsorater i sport, han har været en del af.

”Som sponsor i en fodboldklub inviterede vi kunder med til kamp. Her kunne vi godt spise og hygge os, men det var så også det - under kampen var det sporadisk. Når vi er ude og cykle, så kan vi både tale sammen før, under og efter, og så giver det en fælles kontakt, som man kun kan opnå her,” forklarer han.

I 2021 gik han fra at være sponsor til at være medejer af Riwal Cycling Team, og den overgang har givet endnu flere muligheder.

”Det har åbnet nogle døre. Der kommer du ind i nogle forummer, hvor det som beslutningstager også er beslutningstagere, som du taler og laver aftaler med. Det gør tingene meget lettere og hurtigere, når man møder folk på samme ledelsesniveau. Det åbner nogle kommercielle døre, at man er ejer af et cykelhold.” siger han.

Derudover smitter cykelrytterne. Den målrettethed, passion og ydmyghed, som kendetegner cykelryttere, spreder sig som ringe i vandet og kan mærkes, når man møder dem.

”Som en voksen mand giver det mig en enorm værdi og energi at møde en masse unge cykelryttere med drømme, visioner og tro på egne evner. De udstråler masser af positiv energi, og det smitter af på os andre. Hvis alle mennesker havde deres motivation, kampgejst og sejhed, så var Danmark som helhed i et helt andet gear, for det kræver rygrad at være ung håbefuld cykelrytter,” siger han.

En ekstra bonus i cykelnetværket for Carsten Steffensen er helt basal – man cykler. For i en travl hverdag giver et møde på cyklen dobbelt så meget værdi.

”Man bygger det fysiske ind over – både overfor sine kunder og sine ansatte, når man cykler. Det giver motion og et fællesskab ud over det sædvanlige,” siger han.

Læs hele 2022 Magasinet for Riwal Cycling Team her: