Rolig dag for Riwal Cycling Team på 2. etape

2. etape af Tour de Luxembourg endte i en spurt, hvor Martijn Budding blandede sig på en ellers rolig dag for Riwal Cycling Team.

2. etape af Tour de Luxembourg endte i en spurt, hvor Martijn Budding blandede sig på en ellers rolig dag for Riwal Cycling Team.

Riwal Cycling Team sad godt med på en ellers rolig 2. etape af Tour de Luxembourg, der endte i en spurt.

Et udbrud kom afsted på etapens første del, men feltet lod aldrig forspringet blive særligt stort, og det var tydeligt at feltet ville afgøre etapen mellem sig. Efter en kraftig acceleration på den sidste halvdel var forspringet blot på 1 minut og med 7 kilometer til mål måtte de sidste ryttere foran overgive sig til feltet.

Derved var der lagt op til en spændende finale med en svær, kort stigning i finalen, og Riwal Cycling Team arbejde flot sammen og sad godt med foran i feltet med flere ryttere. Nogle ryttere angreb på stigningen, hvor blandt andet Lucas Eriksson sad med i front lige bagved.

Det hele blev dog holdt samlet, og det sluttede i en tæt spurt, hvor Martijn Budding forsøgte chancen. Han blev desværre lukket til sidst og nøjes med en placering lige udenfor top 10.

I den samlede stilling sidder Riwal Cycling Team stadig med fremme, da både Lucas Eriksson, Jacob Eriksson og Mathias Bregnhøj sad med frontgruppen hjem.

Torsdag venter der 192 kilometer, hvor der igen er nogle svære stigningen at slutte etapen af på.