Succes og skuffelse i Olympia’s Tour for Riwal Cycling Team

Riwal Cycling Team lå til at vinde UCI-etapeløbet Olympia’s Tour, men en punktering få kilometer fra mål på sidste etape satte et ærgerligt punktum for fire ellers succesfulde etaper.

Riwal Cycling Team lå til at vinde UCI-etapeløbet Olympia’s Tour, men en punktering få kilometer fra mål på sidste etape satte et ærgerligt punktum for fire ellers succesfulde etaper.

Danmarks bedste cykelhold, Riwal Cycling Team, lå til at kunne tage sin 3. sejr i 2022 søndag i Olympia’s Tour. Hollandske Elmar Reinders kørte i løbets gule førertrøje og sad med gode ben i frontgruppen med få kilometer til afslutningen på løbets sidste etape.

Men på den sidste del af det sidste brostenstykke med blot 25 kilometer til mål punkterede han.

Elmar Reinders og Riwal Cycling Team havde ellers kørt et flot løb i det flade nordhollandske landskab. Torsdag åbnede Riwal Cycling Team løbet med en 5. plads på etape 1a’s holdtidskørsel og hele Danmarks cykelhold leverede blot bedre og bedre resultater derefter.

Det lykkedes nemlig først at sætte Elmar Reinders op til en 2. plads senere torsdag, derefter en 3. plads på kongeetapen, hvor han også overtog førertrøjen, før han lørdag spurtede først over stregen iført førertrøjen og tog Riwal Cycling Team’s 2. UCI-sejr i marts.

Før sidste etape søndag så det derfor godt ud for Riwal Cycling Team og Elmar Reinders, der både var godt kørende samt havde en håndfuld sekunder til den nærmeste konkurrent i klassementet. Og sidste etape forløb også godt.

Indtil at uheldet ramte kort før mål.

Et hurtigt cykelskift og hjælp fra sine holdkammerater var desværre ikke nok for Elmar Reinders. Forrest sad to konkurrerende hold og førte an, så selvom Riwal Cycling Team’s hollandske rytter gav alt i jagten, så var han håbløst i undertal.

En ærgerlig afslutning på et stærkt løb for Riwal Cycling Team, der på trods stadig kan glæde sig over flere podieplaceringer samt en etapesejr i Olympia’s Tour.

Næste løb for Riwal Cycling Team bliver den danske sæsonåbner til Meldgaardløbet i Rødekro søndag før, at der venter endnu et stort hollandsk, løb til Volta Limburg Classic.